Investeringsstrategi

Gæld i ejendomme og investeringer i realkredit. Samtidig.

Frederik AndersenUdgivet 1 min. læsning

Oprindeligt delt på LinkedIn

Frederik M. Andersen. Mine tanker fra LinkedIn

Det her er noget af det absolut mærkeligste, jeg ser, når jeg gennemgår nye kunders investeringer:

De har gæld i ejendomme OG investerer i realkredit. Samtidig.

“Hvad er problemet, Frederik?” spørger du.

For dansk realkredit er jo et verdensklasseprodukt, der har overlevet både verdenskrige og statsbankerot.

Og det anerkender jeg. Det handler heller ikke om, at det forventede afkast gør mig træt.

Pointen er, at investeringer skal give mening i forhold til hele din økonomi.

Mine kunder har typisk en stor del af deres formue i ejendomme. Som er belånte.

Lad os lige tænke over det en ekstra gang.

Med venstre hånd betaler du renter for at låne penge. Med højre hånd investerer du penge i præcis den type lån.

Hvem skaber det setup værdi for? Banken eller kunden?

I hvert fald ikke kunden. Jeg nævner i flæng et tabt spread, bidragssats, kurtage m.m.

Derfor har jeg valgt at kigge på mennesker og deres formue som en helhed. Investeringerne skal give mening, både som en portefølje - og enkeltvis.

Vi rådgiver allerede om at placere en del af kundernes midler i kredit, men det forventede afkast skal som minimum ligge over kundens omkostning ved finansiering af ejendomme.

Det er egentlig bare helt almindelig logik.

Ønsker du et strategisk overblik?

Investering bør tage udgangspunkt i formål, tidshorisont og risikoprofil – ikke markedsstøj. Hos Verdande arbejder vi med at skabe klarhed og struktur i komplekse beslutninger, så porteføljen afspejler dine langsigtede mål.

Kontakt os for en uforpligtende samtale