Jeg har fundet næsten 2 millioner kroner.
Den er god nok. Desværre var de hverken syet ind i min madras eller gravet ned i børnenes sandkasse.
Hvor var de så?
De var glemt. På en kundes kapitalplejekonto.
Sagen var den, at kunden for en del år siden havde solgt noget af sin virksomhed til nogle kernemedarbejdere, og at der i den anledning var tikket et større beløb ind på hans konto.
Banken var hurtig på aftrækkeren og tilbød en kapitalplejeaftale med blandt andet en højrentekonto. Kunden takkede ja, og alle var glade.
Tiden gik, kunden passede flittigt sin egen virksomhed og regnede vel med, at banken gjorde det samme, var flittige og passede deres.
Men på et tidspunkt kommer kunden så til mig og spørger, om jeg vil kigge lidt på det:
”Jeg ved ikke så meget om banker og sådan, men kan det passe, at pengene ikke er blevet til mere?”
Alle er tydeligvis ikke lige så glade som før og jeg tilbyder at gennemgå hans portefølje.
Under gennemgangen fandt jeg så kontoen.
Her stod pengene og … snorksov.
Banken havde ikke lavet rentetilskrivninger i en årrække (!), da højrentetilbuddet kun var gældende i ét år. De havde med andre ord ikke rørt en finger. De havde ikke engang rakt ud til kunden og tilbudt at lægge en ny strategi.
Den slags giver mig myrekryb, og netop det, at hjælpe mennesker der ikke ved så meget om banker, er netop hovedårsagen til, at jeg gik selvstændig som uvildig rådgiver...
